top of page
Find værktøjer til selvudvikling

terms &
conditions

Vilkår og Betingelser

Velkommen til Expeditions.
Som altid, når man laver noget som er så stort som denne rejse, vil der være noget med småt. Hos os har vi nedenstående vilkår og betingelser. Det er vigtigt at du læser dem grundigt, så vi er sikre på at vi har forventningsafstemt, og du har forstået, hvilke rettigheder du har og hvad der er af forpligtelser.

1. Booking og Betaling

  • 1.1 Et ikke-refunderbart depositum er påkrævet for at sikre din booking. Restbeløbet skal betales i henhold til betalingsplanen, der er angivet i din bookingbekræftelse.

  • 1.2 Manglende rettidig betaling kan resultere i annullering af din reservation.
     

2. Annullering & ændringer fra Team Expeditions

  • 2.1 Team Expeditions forbeholder sig retten til at aflyse enhver rejse, hvis det minimum antal deltagere (13 personer) ikke opnås. I sådanne tilfælde vil du blive informeret senest 30 dage før planlagt afrejse, og du vil modtage en fuld refundering af alle indbetalinger.
     

3. Annullering & ændringer fra Kunden

  • 3.1 Mere end 6 måneder før afrejse:
    100% tilbagebetaling mod et ekspeditionsgebyr.

  • 3.2 Op til 3 måneder før afrejse: 50% af det samlede indbetalte beløb refunderes mod et ekspeditionsgebyr.

  • 3.3 Mellem 3 måneder og 1 måned før afrejse: 30% af det samlede indbetalte beløb refunderes mod et ekspeditionsgebyr.

  • 3.4 1 måned (30dage) eller mindre før afrejse: Ingen refundering tilbydes.

  • 3.5 Alle annulleringer skal ske skriftligt og er gældende fra den dato, Team Expeditions modtager dem.

  • 3.6 Det er muligt at ændre deltagerens navn på en eksisterende booking mod et gebyr på 1.995 kr. Anmodning om navneændring skal ske skriftligt senest 30 dage før afrejse. Navneændring er underlagt ledig kapacitet og godkendelse fra vores samarbejdspartnere, og vi kan derfor ikke garantere, at alle anmodninger kan imødekommes.
     

4. Ændringer i Programmet

  • 4.1 For at optimere rejseoplevelsen og sikre de bedst mulige betingelser, forbeholder Team Expeditions sig retten til at foretage justeringer i den planlagte rejseplan. Disse ændringer kan omfatte modifikationer af aktiviteter, ruter eller indkvartering. Sådanne ændringer vil kun blive foretaget med det formål at forbedre ekspeditionens kvalitet.
    Sådanne ændringer vil blive kommunikeret rettidigt.

     

5. Forsikring

  • 5.1 Vi anbefaler kraftigt, at alle kunder tegner en omfattende rejseforsikring, der dækker afbestilling, medicinske udgifter, personligt ansvar og andre risici, der kan opstå under rejsen. Team Expeditions tilbyder ikke forsikringsdækning som en del af rejsepakken.

  • 5.2 Vi anbefaler på det kraftigste, at deltagere tegner en afbestillingsforsikring hos vores samarbejdspartner for at sikre sig mod uforudsete aflysninger. Team Expeditions kan ikke holdes ansvarlig for eller dække omkostninger ved deltagers aflysning, uanset årsagen. Forsikringen vil give deltageren mulighed for at få refusion i tilfælde af sygdom, uheld eller andre forhold, der kan forhindre deltagelse i rejsen.
     

6. Ansvar

  • 6.1 Team Expeditions er ikke ansvarlig for tab, skade eller personskade, der opstår under ekspeditionen, medmindre sådanne hændelser er direkte forårsaget af vores forsømmelighed. Kunder deltager på egen risiko og er ansvarlige for at følge de sikkerhedsinstruktioner, som vores guider giver.

  • 6.2 Deltageren forpligter sig til at følge Team Expeditions "Rejse regelsæt" som vil blive udleveret inden afgang og afstemt ved ankomst. Enhver overskridelse af disse kan medføre hjemsendelse eller afbrydelse af ekspeditionen.
    Dette for deltagerens egen regning.

  • 6.3 Det er deltagerens eget ansvar at sikre, at alle deltagerens personlige oplysninger, herunder fulde navn, kontakt information og nødtelefonnummer, er korrekte og opdaterede ved booking. Team Expeditions kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle problemer, forsinkelser eller ekstra omkostninger, der opstår som følge af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger.

  • 6.4 Det er deltagerens ansvar at overholde lokale regler og retningslinjer, der gælder for destinationen, samt eventuelle krav fra andre rejsebureauer og turarrangører, vi samarbejder med. Manglende overholdelse kan medføre, at deltageren ikke kan deltage i aktiviteter eller ture uden kompensation eller refusion

  • 6.5 Team Expeditions fungerer som formidler for andre rejsebureauer og turarrangører i forbindelse med visse rejseoplevelser. Vi kan derfor ikke holdes ansvarlige for fejl, mangler eller ændringer, der opstår fra tjenester leveret af tredjepartsleverandører. Eventuelle klager vedrørende sådanne tjenester skal rettes direkte til den respektive leverandør.
     

7. Særønsker og Allergier

  • 7.1 Vi vil naturligvis gøre vores bedste for at imødekomme eventuelle særønsker, herunder kostpræferencer og allergier, hvis disse oplyses ved booking. Dog kan vi ikke garantere, at alle ønsker kan opfyldes, da dette afhænger af forhold hos vores samarbejdspartnere og leverandører. Team Expeditions kan ikke holdes ansvarlig for allergiske reaktioner eller andre sundhedsrelaterede komplikationer, der måtte opstå som følge af indtagelse af mad og drikke under rejsen.
     

8. Force Majeure

  • 8.1 Team Expeditions og vores samarbejdspartnere kan ikke holdes ansvarlige for tab eller skade, der opstår som følge af begivenheder uden for vores kontrol (force majeure), såsom naturkatastrofer, politisk uro, strejker, eller andre uforudsete hændelser, der påvirker rejsens gennemførelse.

9. Lovvalg

  • 9.1 Team Expedition er ejet og drevet af PT Global Adventure Expedition. Derfor er disse vilkår og betingelser underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i Indonesien.
     

Ved at booke en rejse med Team Expeditions bekræfter du, at du har læst, forstået og accepteret disse vilkår og betingelser.

bottom of page